Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

NEST

Torstorp Skole har siden skoleåret 20/21 haft NEST-klasser på skolen. Det er derfor stadig nyt, at Torstorp Skole har en NEST-klasserække. Der er i skoleåret 21/22 NEST-klasser på 0. og 1. årgang. Med tiden er det tanken, at der skal være en NEST-klasse på alle årgange – dvs. fra 0.kl. - 9.kl.   

NEST-klasserne bliver rullet ud nede fra, hvilket vil sige, at der ved hvert nyt skoleår starter en ny NEST-klasse på i 0. 

Hvad er NEST? 

  • NEST-klasser tilbyder en tredje vej, som hverken er en specialklasse eller en almenklasse. 

  • NEST er en hybrid, hvor der tilbydes et læringsmiljø med afsæt i børn med særlige behov og deres behov for synlighed, struktur, tydelig organisering samt didaktiske principper, som alle børn profiterer af. 

  • I en NEST-klasse er det som sådan ikke nogen, der ikke hører til. Det er de fagprofessionelles opgave og ansvar at tilpasse pædagogikken ideelt set til alle.  

  • I en NEST-klasse underviser to børnehaveklasseledere/lærere altid sammen.  

Værdierne bag NEST er: 

  • Børn er mere ens end de er forskellige. 

  • Alle børn har krav på god undervisning 

  • Hvis børn ikke lærer på den måde, vi underviser dem på, må vi undervise dem på en måde, så de lærer. 

Hvad betyder NEST for dig og dit barn? 

Som elev på Torstorp Skole, bliver jeres barn en del af en årgang, hvor én af klasserne er en NEST-klasse. Viden om og erfaringer med en skolehverdag i en NEST-klasse vil blive delt med de andre klasser på årgangen således, at samtlige elever på skolen profiterer af NEST-erfaringerne.  

Erfaringerne er, at alle børn profiterer af at gå i en NEST-klasse – både elever med og uden særlige behov.  

I NEST-klassen:  

  • Er klassekvotienten på 16 hvoraf de 4 er elever med særlige behov og er visiteret af PPR 

  • Underviser to lærere/pædagoger (bh.kl.ledere) ALTID sammen 

  • Er der en tydelig specialpædagogisk didaktik for alle elever 

  • Er der struktur, ro og gentagelser i hverdagen 

  • Understøtter den fysiske indretning undervisningen ud fra NEST-principperne 

Dagligdagen i en NEST-klasse i Aarhus: 

I nedenstående link, kan I se, hvad en NEST-klasse er i Aarhus Kommune. NEST på Torstorp Skole vil ikke være en kopi at NEST i Aarhus, men principperne er de samme.  

Se videoklip fra Aarhus:  https://www.youtube.com/watch?v=xjwVG_QrXHo#action=share 

Information om NEST i Aarhus:  

https://www.aarhus.dk/borger/pasning-skole-og-uddannelse/skole-sfo-og-klub/andre-skoletilbud/nest-en-skole-for-alle/