Velkommen til SFO Torstorp
SFO Torstorp er en del af Torstorp Skole.
SFO´en er et tilbud for alle børn fra 0. -3. klasse og er pt. normeret til 240 børn.
Åbningstider:
Morgenåbning: Vi har morgenåbning dagligt fra kl.6.30-7.50 med morgenmad.
SFO: Åbner efter skole kl.13.35 -17.00
Tlf: 43353030
I ferieperioder har vi åbent fra kl.6.30 -17.00.
I vores café serverer vi hver dag en eftermiddagskrumme i form af rugbrød med pålæg.
Pædagogik: vi arbejder med at skabe trygge rammer og har fokus på den frie leg, hvor fantasi og venskaber sættes højt.
Vi har fokus på de sociale relationer og vi lærer børnene at drage omsorg for hinanden, at kunne de gængse spilleregler for godt samvær og indgå i fællesskaber på tværs af årgange og endvidere hjælpe med at sætte ord på i konfliktsituationer og bygge bro.
Leg og aktiviteter: hverdagen i SFO indeholder mange forskellige elementer og aktiviteter. Man kan lege med andre børn og deltage i forskellige pæd. aktiviteter og aktivitetsrum. Aktiviteter som udgangspunkt er styret og planlagt af pædagogerne men vi griber også børnenes bolde og interesser, tidens trends og har fokus på relationer på tværs af alder, klasse og køn.
Legen prioriteres højt og en vigtig del af børnenes udvikling og der prioriteres tid og mulighed for både spontane og pludselig opståede ideer og lege. Vores aktiviteter rummer både drenge og piger. Vi vægter bevægelsesaktiviteter højt og bruger flittigt vores legeplads med løbebane, fodboldbane, tarzanbaner samt tumlesal og hal til div. aktiviteter.
Samarbejde med skolen: pædagoger har timer på 0. + 1. klassetrin samt et hold pædagoger har fast USU/trivselstimer i indskolingen.
Miniklub: Vi har miniklub for 3. årgang og de har deres eget lokale med forskellige aktiviteter målrettet årgangen. I år særligt fokus på trivsel og sprog. Miniklubben er et tilbud kun for 3. klasserne, hvor de kan være sammen med deres kammerater og faste voksne tilknyttet i rolige og nærværende omgivelser.